Om os

I en tid, hvor hovedet ofte er på arbejde, har vi et ønske om at give plads til, at hovedet kan holde fri og hænderne i stedet kan få lov til at skabe.

Derfor har vi skabt et kreativt frirum i Vejle, hvor du kan komme sammen med børnene, med kollegerne, med vennerne, med kæresten eller bare med dig selv og trække stikker i nogle timer, mens du prøver kræfter med keramikmaling eller en af vores mange andre kreative sysler.

Vi guider dig gerne i gang og hjælper, hvis du har brug for det. For det er vigtigt for os, at alle føler sig trygge i processen.

I åbningstiden har du også mulighed for at købe lækkerier i vores kaffebar med kaffe og kage fra lokale leverandører, som du kan nyde, mens du maler, former, klipper eller klistrer. 

Ud over det åbne værksted i vores kreacafe tilbyder vi løbende en række kreative workshops, hvor du kan komme og fordybe dig i en kreativ disciplin. Du kan holde øje med nye workshops her på hjemmesiden eller følge med på Facebook og Instagram.

Drømmer du om at holde enten en børnefødselsdag, en polterabend eller et firma arrangement, hvor I sammen kan prøve kræfter med fx keramikmaling, keramik fra bunden eller linoleumstryk, er der også mulighed for det.

Faktisk er der mulighed for det meste, for vi er vilde med nye, sjove, skæve og kreative idéer - og vi håber, at du vil være med.

Kærlig hilsen

Solveigh og Tina