Keramikmaling

I vores krea- og keramikcafe kan du komme og male din egen kop, dekorere en personlig slikskål eller skabe en smuk, personlig gave til en, du holder af.

Vi har et kæmpe udvalg af produkter at vælge mellem, så om du ønsker at male en kop, et krus, en tallerken, en skål, en krukke, en vase, en figur eller noget helt andet - det er op til dig.

Når du har valgt det produkt, du ønsker at dekorere, stiller vi alle materialer til rådighed, så du i ro og mag kan hygge dig med at male og dekorere.

Vi introducerer dig til teknikker og giver også gerne inspiration.

Når du er færdig med at male, efterglaserer vi og brænder produktet for dig. Når processen er færdig, får du en sms og du kan komme og hente dit færdige produkt.

Der går mellem 7 - 14 dage, fra du har malet dit keramik til du kan hente det igen.

 

Priser

Keramikken ligger på ca. 150-450 kr alt efter hvad du vil dekorere. En kop ca. 180-220 kr. 

Det er inklusiv alle materiale, efterglasur og brænding.

 

Praktisk info

Vi anbefaler, at du booker et bord, før du kommer. Du kan booke via vores hjemmeside. På den måde, er du sikker på, at der er plads, når du kommer. 
Du er også altid velkommen til at kigge forbi og se, om der er plads - det kan vi dog ikke garantere.

I hverdagen er der afsat 2,5 timer pr. Booking. Om lørdagen er der afsat 2 timer pr. Booking.